Det er IFSS’s dopingreglement for hunde og mennesker der gælder. Dansk version finder man her:
Dansk Trækhundeklubs dopingreglement.
Følgende vaccinationsprogram gælder (november 2021)
Vaccinationskrav gælder for ALLE hunde og hvalpe, som medbringes på stake-out pladsen. Der vil blive lavet stikprøvekontrol til alle DTKs løb.
Hvis der ikke kan fremvises gyldig vaccine på ALLE medbragte hunde, medfører det udelukkelse fra løbet og bortvisning fra området.
Der skal være givet 2 gange vaccination med 1 måneds mellemrum (sidste vaccination skal være efter fyldt 3 mdr.) for hundesyge, smitsom leverbetændelse, parvovirus, parainfluenza.
Revaccination skal foretages senest 1 år efter den sidste hvalpevaccination.
Voksne hunde, der HAR fået ovennævnte basisvaccinationer dvs. hundesyge, smitsom leverbetændelse, parvovirus, parainfluenza vil efterfølgende kunne nøjes med at blive revaccineret indenfor den gyldighedsperiode, der er angivet på vaccinationskortet/i passet.
Hunde, der er er importeret eller kommer for deltagelse fra andet land, skal derudover også have opfyldt kravene for import til DK dvs. gyldig rabiesvaccination. Leptospirosevaccination anbefales.